Velkommen til Rajnis hjemmeside

Jeg er født og opvokset i Nordindien og kommer fra en moderat middelklasse hindu familie. Jeg har studeret på Punjab University Chandigarh (Indien)og underviste dengang i hindi, engelsk, og kunst. Min mand var bosat i Danmark, så da vi blev gift flyttede jeg med ham og kom derfor til landet i 1981. Mulighederne i København var utallige, og det benyttede jeg mig af. Jeg deltog i en masse kurser og uddannelser, alt lige fra tolkeuddannelsen (hindi, engelsk, punjabi, urdu) til voksenunderviser, projektleder og regnskabsmedarbejder på Niels Brock. Siden da har jeg blandt mange ting haft fornøjelsen af at undervise i min store passion på FOF: Indisk madlavning. Det var til de første undervisningssessioner, at det gik op for mig, at der i København egentligt er en stor interesse for Indien, indisk kultur, og sprog. Lektionerne i indisk madlavning blev derfor hurtigt udvidet til et forum, hvor man, udover maden, også kunne have en dialog og diskussion om traditioner og fænomener knyttet til indisk kultur. Derfor oprettede jeg hindikurser for at kunne gå mere i dybden med det indiske sprog og de kulturelle traditioner, der knytter sig til sproget.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE